Hypnose og Hypnoterapi
Hvad er hypnose og hypnoterapi?
Hypnose med terapi eller hypnoterapi er en utrolig blid, men meget effektiv terapiform med hurtig og varig effekt, som kan bruges, hvis man ønsker at skabe en positiv forandring i sit liv. Fordelen ved hypnose og hypnoterapi er, at det kan bruges til at arbejde med en bred vifte af problemer. Hypnose er nemlig ikke kun begrænset til et bestemt område, men kan faktisk anvendes ved alle typer problemer, hvor sindet spiller en rolle.
Som hypnoterapeut er min overbevisning, at klienten altid har det potentiale i sig, som skal til for at nå målet eller løse sit problem. Flere og flere erkender, at sindet har en meget stor indflydelse på vores fysiske og psykiske velvære. Hypnose er en genvej til at bearbejde underbevidstheden, da dette ikke kan ske i almindelig vågen tilstand. Derfor er hypnoterapi ved at blive en af de dominerende terapeutiske metoder i verden i dag.